Informationsteknologi paradigmets nye virksomhedstype

Projekt af Jens Keay Christensen

Institut for Teknologi og Samfund, DTU, 2000. Kan bestilles her.

I denne rapport beskrives en ny virksomhedstype, der er opstået på baggrund af et informationsteknologisk paradigme, samt en række nye arbejdslivsforhold som denne nye virksomhedstype kan give anledning til. På baggrund af analyser af litteratur omhandlende den industrielle revolution, de industrielle virkomheder og de arbejdslivsforhold, som de industrielle virksomheder har givet anledning til, opstilles tre teoretiske paradigmer. Udfra disse tre teoretiske paradigmer og på baggrund af analyser af diverse kilder, redegøres der på teoretisk niveau for de ovennævnte fænornener. For at afprøve om teorien om den nye virksomhedstype stemmer overens med praksis, er der foretaget en empirisk undersøgelse af IT-virksomheden Edunet. En række forhold i den empiriske undersøgelse indikerer, at Edunet er et eksempel på den nye virksomhedstype.

Den nye virksomhedstype besidder en evne til rekonfiguration og har en nærmest ubegrænset fleksibilitet. Den adskiller sig fra tidligere virksomhedstyper ved at bygge på en fundamental ny produktionsform, der er løsrevet fra "naturfundamentet", og som sætter medarbejderens intellekt i centrum af en transforinationsproces, hvor information bearbejdes til informationsprodukter.

Den nye virksomhedstype kan give anledning til meget "fleksibiliserede" og individualiserede arbejdslivsforhold, idet medarbejdernes opgaver typisk varierer til stadighed, og medarbejderne ofte selv har ansvaret for at finde den rette metode til løsning af en given opgave og for at tilegne sig de nødvendige kompetencer. De fleksible og individualiserede arbejdslivsforhold kan kritiseres for at påføre medarbejderne stress og angst for ikke at kunne leve op til ledelsens forventninger og i yderste konsekvens at undergrave individets personlighed. Der findes imidlertid et vist "spillerum", hvor indenfor graden af fleksibilitet og individualisering kan variere, hvorfor det er muligt at præge arbejdslivsforholdene i en positiv retning.

Skal fagbevægelsen påvirke udviklingen af arbejdslivsforholdene i den nye virksomhedstype og være medskaber af en praksis på området, så kræver det imidlertid, at man tager en række nye initiativer.