Vejledning til forfattere

Tidsskrift for ARBEJDSliv er et primært dansksproget, internationalt, videnskabeligt tidsskrift om arbejdsliv; det henvender sig til alle der interesserer sig for forskning om arbejdsliv, arbejdsmiljø og arbejdsmarked. Tidsskriftet udkommer 4 gange om året. Det udgives af Center for Studier i Arbejdsliv (CSA) i samarbejde med Syddansk Universitetsforlag.

Tidsskriftet indeholder:

• Faglige artikler; typisk 4 - 6 i hvert nummer
• En kronik og debatindlæg
• Boganmeldelser

Målsætning
Tidsskrift for ARBEJDSliv har som mål at skabe et forum for formidling, kritik og debat mellem forskere og praktikere, der beskæftiger sig med arbejdsliv, arbejdsmiljø og arbejdsmarked. Tidsskriftet sigter på at formidle forskningsbaseret viden til forskere, undervisere, praktikere og andre med interesse for området. Desuden har det som mål at være forum for en kritisk debat om såvel de faktiske som de ønskelige forandringer af arbejdslivet.

Tværfaglig profil
Tidsskriftet har en tværfaglig profil, og tilstræber en kritisk vinkel på de eksisterende teoretiske og politiske diskurser om arbejdslivet. Det bringer både artikler med vægt på teoretisk diskussion og artikler, der bygger på empiriske undersøgelser og praksisnære problemstillinger.
Tidsskriftet bringer kun artikler, der ikke tidligere har været publiceret på skandinaviske sprog.

Bedømmelse
De videnskabelige artikler sendes til anonym bedømmelse hos to personer med kompetence inden for artiklens emne. Bedømmelsen er dobbelt anonym, hvilket betyder at bedømmerne ikke får oplyst forfatterens identitet, og at forfatteren ikke får oplyst, hvem der er bedømmere.
Bedømmernes vurderinger sendes sammen med redaktionens vurdering til forfatteren, som – hvis artiklen ikke afvises, eller antages som den foreligger – får lejlighed til at forbedre artiklen.

Indsendelse af manuskript
Manuskripter kan indsendes uopfordret til tidsskriftets sekretariat eller, efter aftale, til én af redaktørerne.
Manuskripter indsendes i første omgang elektronisk med navn, adresse, e-mail-adresse, stilling og institution. Disse forfatteroplysninger skal stå på en separat forside, som redaktionen ikke medsender til bedømmerne. Forfatteren bør også sikre, at for eksempel noter ikke direkte afslører forfatterens identitet.
Den endelige version af manuskriptet fremsendes elektronisk til den redaktør, der har været din kontaktperson.

Omfang

• Videnskabelige artikler: normen er 40.000-50.000 tegn inklusive mellemrum
  Afvigelser herfra kan drøftes med redaktionen
• Debatartikler: 5.000-10.000 tegn inklusive mellemrum
• Kronikker: 10.000-30.000 tegn inklusive mellemrum.

Manchet og engelsk abstract
Artikler skal ledsages af en manchet, d.v.s. en 5 –10 liniers ’appetitvækker’, der indledningsvis beskriver artiklens tema og centrale indhold.
Forfatteren skal desuden vedlægge et 20-30 liniers resumé på engelsk med engelsk titel. Forfatteren bør sikre at der indgår relevante søgeord i både dansk og engelsk titel og undertitel samt i det engelske abstract.
Endelig skal der være følgende oplysninger om forfatteren: navn, uddannelse, stilling, ansættelsessted, e-mail-adresse.

Copyright
Tidsskriftet har sammen med forfatteren copyright til publicerede artikler. Forfatteren accepterer ved publicering, at samme artikel ikke må offentliggøres andre steder uden tilladelse fra Tidsskrift for Arbejdsliv, hverken i trykt eller elektronisk form. Forfatteren kan dog frit publicere artiklen på engelsk eller andre ikke-skandinaviske sprog uden tilladelse fra tidsskriftet. Forfatteren kan også uden tilladelse kopiere artiklen til privat brug og i forbindelse med sin egen undervisning.
Forfatteren accepterer desuden at tidsskriftet gør artiklen tilgængelig i elektronisk form på tidsskriftets hjemmeside et år efter udgivelsen i trykt form. Forfatteren accepterer at tidsskriftet overfor tredje part kan håndhæve de rettigheder som copyrighten indebærer.

Beskrivelse af processen

1. Forfatteren kan eventuelt starte med at indsende en synopse, det vil sige en halv til en hel side med et resumé af artiklens indhold. Redaktionen vil give forfatteren en tilbagemelding om det skønnes at kunne blive til en artikel, der er egnet til publicering
2. Forfatteren indsender et forslag til artikel og anvender disse retningslinier for artikler
3. Forfatteren får en kvittering for modtagelsen og et par af redaktionens medlemmer læser artiklen og vurderer om den er relevant og opfylder kriterierne
4. Enten får forfatteren artiklen retur med en afvisning eller med en opfordring om at revidere den, så den opfylder kravene
5. Eller artiklen sendes direkte til to anonyme bedømmere
6. Forfatteren får de to bedømmelser sammen med redaktionens kommentarer og forslag. Det varer typisk mellem en og to måneder
7. Forfatteren reviderer artiklen med udgangspunkt i bedømmelserne, hvis den ikke er blevet afvist eller antaget uden videre. Forfatteren får typisk mellem en og to måneder til denne revision. Det forudsættes at forfatteren selv læser korrektur på sit manuskript og checker at det følger retningslinierne i denne vejledning
8. Redaktionen modtager artiklen og vurderer om den er forbedret, så den kan publiceres. Ellers kan forfatteren få en opfordring om at revidere dele af artiklen. Det kan blandt andet dreje sig om mangler i litteraturliste, referencer, tabeller, o.l.
9. Når redaktionen har modtaget det endelige manuskript sender vi det til korrekturlæsning, opsætning og trykning
10. Forfatteren modtager tre forfattereksemplarer af tidsskriftet med posten.

Formater og standarder for artikler

Formater
Manuskriptet bør foreligge i Word eller et dermed kompatibelt program. Det skal være pagineret. Der anvendes skriftstørrelse 12. Nyt afsnit markeres ved at springe en linie over.

Tabeller og illustrationer
Tabeller og figurer skal normalt indgå i artikelteksten og have samme format som denne (ex WORD). Alternativt skal tabeller indsendes separat i originalformat med angivelse af hvilket format det er.
Relevante illustrationer modtages gerne (på papir og fil). Forfatteren må i den forbindelse sikre sig, at en eventuel copyright ikke overtrædes.

Niveauer
Der anvendes højst 3 niveauer i teksten udover titel.
Da alle typografier, såsom skriftstørrelse, fjernes under ombrydningen, er du frit stillet med hensyn til hvilken skriftstørrelse du anvender i titel og overskrifter.
I stedet ønsker vi at du angiver niveauet ved at skrive (n1), (n2) eller (n3) efter teksten. Eksempelvis sådan:
Titel Flexicurity (behøver ingen niveau-angivelse)
Hovedafsnit Arbejdsmarkedspolitikken (n1)
Afsnit Det rummelige arbejdsmarked (n2)
Underafsnit Beskæftigelsesministeriet (n3)

Noter
Antal og omfang af noter bør begrænses. Noter kan bruges til faktuelle oplysninger og henvisninger, som vil virke forstyrrende i teksten, men noter bør ikke bruges til udfoldning af indholdsmæssige pointer og argumenter.
Brug slutnoter, hvor noter placeres i et selvstændigt afsnit efter artikelteksten. Henvisning til afsnittet sker ved hjælp af fortløbende numre i teksten.

Ord på fremmedsprog
Skrives med enkelt citationstegn (anførselstegn), medmindre de er alment indarbejdet i det danske sprog: ‘job creation’, computer.

Citater
Skrives altid med kursiv og dobbelt citationstegn: "Det var sjovt".
Fylder citatet mere end én A4 linie, placeres det som et selvstændigt afsnit.
Er der forfatteranmærkninger eller kildehenvisninger inde i dette afsnit, skal disse stå med normalskrift. For eksempel: ”NLP kunne samtidig tage hånd om det reduktionsbe­hov, der var i [kommunen].”
Ved citater fra bøger og andre artikler bør der angives sidenummer ved litteraturhenvisningen.

Ord i anførselstegn
Skrives med enkelt citationstegn (anførselstegn): ’god smag’, en ’normal’ hverdag.

Navne på bøger, rapporter, tidsskrifter, aviser, love, bekendtgørelser o.l.
Skrives med kursiv – og uden citations- eller anførselstegn.
For eksempel: en kronik i Politiken startede debatten.

Navne på artikler, kapitler i bøger o.l.
Skrives med dobbelt citationstegn: kapitel 7 "Produktion og arbejde".

Navne på institutioner, organisationer, virksomheder
Skrives med almindelig skrift: Arbejdsministeriet.
Alle navneord i navnet skrives med stort: Institut for Samfundsudvikling og Planlægning (i overensstemmelse med institutionens egen angivelse).

Figur- og tabeloverskrifter
Skrives i kursiv.

Fremhævelser
Brug kursiv; undgå altid versaler (STORE BOGSTAVER) og fed i teksten.

Forkortelser
Ikke gængse forkortelser bør ikke anvendes; skriv f.eks. ikke ’ift.’, men ’i forhold til’. Ved almindelige forkortelser staves efter danske retsskrivningsregler: osv., m.fl., mv., mm., o.l., bl.a., hhv.
M.h.t. og pga. kan accepteres, men skriv hellere ordene ud. Både f.eks. og fx kan anvendes, men kun en af formerne må anvendes inden for den samme artikel.

Procent
Der bruges konsekvent % både i tekst, tabeller og figurer. Undtagelse: Når ordet bruges i teksten uden et tal foran. Eks.: Hvor mange procent er arbejdsløse?

Tal
I teksten skrives tal under 10 med bogstaver: fem. Tal fra og med 10 skrives med tal: 15.
En undtagelse er, hvis teksten rummer statistiske passager.
Eksempel på regel: To år senere var projektet afsluttet.
Eksempel på undtagelse: På virksomheder med henholdsvis 2-3 og 4-5 ansatte.
I tabeller og figurer skrives tal aldrig med bogstaver.

Litteraturhenvisninger i teksten
Skrives i teksten således: (Forfatterens efternavn, årstal for udgivelse); hvis sidetal skal angives, føjes dette til efter et komma. Eksempel: (Caspersen 1994, 156). Ved citering fra andre publikationer bør der angives sidenummer ved litteraturhenvisningen.
Ved flere samtidige henvisninger skrives semikolon imellem dem (Caspersen 1994, 156; Møller & Hansen 2000, 52; Pedersen 1989). Det gælder også hvis der henvises til flere forskellige publikationer fra samme forfatter (Bottrup 2001; 2004).
Ved henvisning til forskellige publikationer fra samme forfatter fra samme år angives det med a, b, c efter årstallet (Bottrup 2003a; 2003b).
Er der ikke noget forfatternavn på en publikation, henvises til udgiveren (Arbejdsministeriet 1999).
Er der heller ingen udgiver, anvendes (første del af) titel (Rapport om aktivering 1999).
Hvor der er flere end to forfattere, bør henvisningen nøjes med f. eks. (Brown et al. 1987) eller (Andersen m.fl. 2000).

Litteraturlisten bagest i artiklen
Skrives med efternavn, fulde fornavn og (årstal) således:

Monografi:
Coates, David (1975): The Labour Party and the Struggle for Socialism, Cambridge, Cambridge University Press.

Artikel i antologi:
Kjellberg, Anders (2000): Facklig organisering och partsrelationer i Sverige och Danmark, i Flemming Ibsen & Steen Scheuer (red.): Septemberforliget og det 21. århundrede, København, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 53-68. (tallene til sidst er sidetallene)

Artikel i tidsskrift:
Larsen, Alex (2000): Etnisk diskrimination, ligestilling og integration på arbejdsmarkedet, i Tidsskrift forArbejdsliv, 2, 2, 67-84. (tallene til sidst står for hhv. årgang, nummer, sider).

Rapporter uden forfatter:
Arbejdsministeriet (1998): Rapport om beskæftigelsen, København, Arbejdsministeriet.

Upublicerede skrifter:
Nielsen, Vagn (1999): Fra slagteriets indre, København, Sociologisk Institut (upubliceret).

Skrifter uden angivelse af udgivelsesår:
Specialarbejderforbundet i Danmark (u.å): Medbestemmelse, København, Specialarbejderforbundet.

Hvor der er flere forfattere bruges & imellem de to (sidstnævnte) forfattere:
Nielsen, Knud & Peter Madsen - eller:
Nielsen, Knud, Peter Madsen & Flemming Sørensen
Bemærk: ’navnereglen’: eneforfatter og første forfatter skrives: Efternavn, Fornavn. Øvrige forfattere skrives: Fornavn Efternavn.
Bemærk også, at det ikke er trykkestedet, men udgivelsesstedet, der skal angives.

Korrekt: København, Samfundslitteratur. Forkert: Gylling, Samfundslitteratur.

Hvis der er flere forfattere til en titel, skal alle forfatternavne nævnes, dog maksimalt 3 forfattere. Hvis der er mere end 3 forfattere angives den første og m.fl. for eksempel:
Jesper Due m.fl. (1999): En spørgeskemaundersøgelse af tillidsrepræsentantens arbejdsvilkår og holdninger, København, FAOS og LO.

Sidehenvisninger (især ved boganmeldelser): s. 41, ikke p. 41.
Bemærk: Forfatteren forventes at checke at litteraturlisten omfatter alle de titler, der er henvist til i artiklen, men ikke andre end dem.

Kommatering i artikler i Tidsskrift for Arbejdsliv
Der er kommet nye anbefalinger fra Dansk Sprognævn for hvordan der sættes komma, som Tidsskrift for Arbejdsliv som hovedregler følger.
Det indebærer at de to nuværende kommasystemer erstattes af ét kommasystem. Kommasystemet er identisk med reglerne for traditionelt grammatisk komma bortset fra en enkelt valgfrihed.

Hovedprincipperne for den nu gældende kommatering er som følger:

• Der sættes komma i opremsninger
  Han købte sild, ost og mælk.

• Der sættes komma ved selvstændige sætningsdele (forklarende og præciserende tilføjelser)
  Endelig nåede vi frem, trætte og glade.
  Peter Nielsen, anfører for FCK, lover sejr i returkampen.
  Peter Nielsen, der er anfører for FCK, lover sejr i returkampen.

• Der sættes komma mellem helsætninger og mellem sideordnede ledsætninger
  Vinden peb, og tordenen rullede.
  At vinden peb, og at tordenen rullede, var ikke til at tage fejl af.

• Der kan sættes komma foran ledsætninger
  Jeg ved at han er klog eller Jeg ved, at han er klog.
  Jeg sætter mine kommaer som jeg vil, eller Jeg sætter mine kommaer, som jeg vil.
  Kender du pigen der står i baren? eller Kender du pigen, der står i baren?

Sprognævnet anbefaler at man undlader at benytte regel 4 om komma foran ledsætninger, dvs. at man som hovedregel undlader at sætte komma foran at, der, som og hv-ord (hvem, hvad, hvilken, hvornår, hvorfor osv.) samt underordningskonjunktioner som når, da og hvis.

• Der sættes komma efter ledsætninger
  Hvis bygningen forlades efter kl. 18, skal porten låses.
  Jeg sætter mine kommaer som jeg vil, og gider ikke høre mere vrøvl eller (jf. punkt 4)
  Jeg sætter mine kommaer, som jeg vil, og gider ikke høre mere vrøvl.
  Pigen der står i baren, er min søster eller (jf. regel 4) Pigen, der står i baren, er min søster.

Hvis du anvender en anden form for kommatering, skal du angive det, når du indsender artiklen.

Sidst revideret august 2006.