Joomla TemplatesWeb HostingWeb Hosting
Call 2018/3: Digitalisering – nye teknologier i arbejdslivet E-mail

Call for paper til Tidsskrift for Arbejdsliv 2018/3

Nye udviklinger i digitale teknologier og i arbejdslivet har skabt fornyet interesse for, hvordan teknologi er med til at skabe forandringer i arbejdslivet. Den såkaldte fjerde industrielle revolution spås at få omfattende konsekvenser for produktionens indretning, når avancerede robotter, kunstig intelligens mv. bidrager til øget digitalisering og automatisering af arbejdet. Mobile teknologier, platformsorganisering og øgede muligheder for overvågning bidrager til en udviskning af grænserne mellem arbejdsliv og privatliv og øger stadig fleksibilisering af arbejdets tid og sted. Såkaldt intelligente, lærende teknologier distribuerer ansvar og opgaver på nye måder, hvor mere komplekst menneskearbejde dels synes at kunne erstattes med automatiserede processer, dels fører til nye samspil mellem mennesker og teknologi i vidensarbejdet, ligesom virtuel kommunikation både forandrer samarbejdsrelationer men også potentielt forskyder fokus i arbejdet.

Der er både utopier og dystopier knyttet til trends mod stigende brug af digitale teknologier på både det private og det offentlige arbejdsmarked. Er digitalisering det teknologiske fix på alle samfundets problemer med ældrebyrde, faldende produktivitet og konkurrenceevne mv., skaber det nye udviklende typer af arbejde og muligheder for opkvalificering eller er det grundlaget for en dehumanisering af arbejdet og omfattende bortrationalisering af arbejdspladser? Det er dog nærved umuligt at forestille sig hverken offentlig eller privat produktion og arbejde uden brug af digitale teknologier, og teknologibrugen viser sig i praksis ofte mere kompleks end de utopiske og dystopiske forestillinger.

Til dette temanummer af Tidsskrift for Arbejdsliv inviterer vi bidrag med fokus på digitale teknologiers mangfoldige og komplekse konsekvenser for arbejdslivet, eksempelvis med fokus på:

  • Hvordan digitale teknologier i stigende grad griber ind i medarbejderes privat- og intimsfærer, og inddrage disse i produktionsapparatet. Hvad sker der for eksempel når nye bærbare teknologier understøtter en ’altid på’ kultur, samt når diverse nye applikationer giver muligheder for øget (selv)overvågning og (selv)tracking af medarbejdere i alle døgnets timer?
  • Hvordan digitale teknologier understøtter nye organiseringer af arbejdet – eksempelvis på hyperfleksible og ofte prekære vilkår i den såkaldte platformsøkonomi – men også i mere etablerede ansættelsesforhold kan arbejdets tid, sted og vilkår omkalfatres via digitale teknologier. Hvordan påvirker disse udviklinger arbejdets indhold, vilkår, status, kollegiale relationer og mulighederne for etablering og udvikling af faglighed, arbejdsidentitet mv.?
  • Hvordan digitalisering i den private sektor anvendes som et middel til effektivisering af produktionen og til fremme af vækst og øget konkurrenceevne. Virksomheder og skiftende regeringer ser store gevinster i digitaliseringens muligheder for automatisering, information og for både øget standardisering og kundetilpasning. Muligheder, der nogle gange begrunder omfattende bortrationalisering af nogle typer jobs. Hvilke arbejdslivskonsekvenser får dette for de bortrationaliserede medarbejdere, samt for dem der bliver tilbage?
  • Hvordan store it-projekter og omfattende digitaliseringsstrategier udrulles i den offentlige sektor, med henblik på at fremme effektivitet, kvalitet og koordination. Administrativt arbejde, socialt arbejde, sundheds- og omsorgsarbejde m.m. varetages således i stigende grad over digitale platforme og med stigende inddragelse af tele- og robot-teknologi. Hvordan bidrager disse tiltag til at ændre vilkårene for arbejdet, den daglig praksis i arbejdet, samt synet på arbejdet og dets formål?

Vi ønsker bidrag, der kan udbygge forståelsen af disse, samt andre, aspekter af arbejdslivets digitalisering, og ser gerne bidrag af både empirisk og teoretisk karakter.

Abstract på max. 500 ord indsendes til redaktørerne i temaredaktionen (se nedenfor). Forslag til anmeldelser, kronik- og debatartikler er også velkomne.

Artikler skal følge tidsskriftets forfattervejledning.

Deadline for abstracts: 15. januar 2018.

Deadline for færdige artikler til bedømmelse: 1. april 2018.

Med venlig hilsen temaredaktionen,

Agnete Meldgaard Hansen ( This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it )

Sidsel Lond Grosen ( This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it )

Jo Krøjer ( This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it )